Kontakt kundeservice
Gå til JP-Master

Abonnementsbetingelser

 

Gældende pr. 01.06.2008

Kundeservice:
Tlf. 87 38 37 37
Fax 87 38 37 39
Automatisk servicetelefon: 70 15 37 37
Web: service.jp.dk

Betingelser vedr. abonnement
Levering:
Avisen udkommer - med undtagelse af nogle af årets helligdage - alle årets dage.
I budomdelte områder skal avisen på hverdage senest være leveret på leveringsadressen kl. 06.30 (i enkelte områder dog kl. 07.00), på lørdage og søndage senest kl. 08.00 (i yderområder dog kl. 09.00). I øvrige om-råder leveres avisen pr. post.

Manglende levering:
Hvis en budomdelt avis ikke leveres, kan der som hovedregel ske efterlevering. Abonnenten skal i så fald give Kundeservice meddelelse herom inden kl. 09.45. Ved aviser, som leveres pr. post, er der ikke mulighed for efterlevering.

Ved manglende levering godskrives på næstfølgende opkrævning et beløb svarende til gennemsnitsprisen pr. dag for abonnementet. Forsinkede aviser og udeblevne enkeltsektioner godtgøres ikke. Manglende levering af aviser, der skyldes force majeure eller andre forhold uden for Jyllands-Postens kontrol (herunder krig, usædvanlige vejrforhold el. tilsvarende), der umuliggør sædvanlig levering, godtgøres ikke. I disse situationer henvises til e-avis på jp.dk.

Ændringer:
Jyllands-Posten kan foretage ændringer i leveringsformen med 14 dages varsel.

Betaling
Pris:
Prisen for abonnementet følger den til enhver tid gældende prisliste.
Der betales forud for den aftalte periode. Ved udløbet af den aftalte periode udsendes opkrævning for den kommende periode. Der ydes perioderabat, dvs. at abonnementet er billigere pr. dag jo længere perio-de, det tegnes for.

Administrationsgebyr:
Hvis sidste rettidige betalingsdag ikke overholdes, udsendes der påmindelse om betaling, og der pålægges administrationsgebyr.
Der opkræves girogebyr for opkrævninger, som foretages pr. girokort, medmindre abonnementet betales for et år ad gangen.

Prisforhøjelse:
Prisforhøjelser varsles via avisen. Prisforhøjelser får tidligst virkning fra førstkommende fornyelse af abonnementet.

Fortrydelsesret
Telefonisk afgivet ordre på et abonnement på avisen, som sker efter en uanmodet henvendelse fra en af bladets telefonsælgere, er omfattet af regler om fortrydelsesret. Nærmere oplysning om fortrydelsesret findes i rammen nedenfor.
Et abonnement, der er tegnet som et introduktionsabonnement, er også et løbende abonnement. Det fortsætter efter introduktionsperiodens udløb til den til enhver tid gældende fulde abonnementspris.

Opsigelse
Abonnementet kan opsiges til ophør ved abonnementsperiodens udløb.
Abonnementet kan i øvrigt opsiges med 3 måneders varsel, skriftligt, telefonisk eller via kontaktformular på service.jp.dk. Abonnementet kan tidligst opsiges efter 3 måneders forløb regnet fra 1. leveringsdag.

Tilbagebetaling
Opsiges abonnementet i.h.t. ovenstående punkt tilbagebetales tilgodehavendet. Ved opsigelse til ophør før en forudbetalt periode udløber, opkræves gebyr for udbetaling af tilgodehavende.

Beregning af tilgodehavende
Tilgodehavende som følge af midlertidigt leveringsstop beregnes ud fra gennemsnitsprisen pr. dag for abonnementet.

Øvrige betingelser
Ved genbestilling af avisen vil et skyldigt beløb fra tidligere abonnement på avisen blive medregnet.
Ved stop af abonnementet grundet manglende betaling vil der blive fremsendt opkrævning på det skyldige beløb.

Servicemuligheder
På service.jp.dk kan De se, om der er forsinkelse i dagens levering og De kan hurtigt selv foretage permanent flytning, lave ferieændringer eller reklamere. Ved flytning til udlandet beregnes der porto. Ændringer skal ske mindst 4 dage i forvejen.

PBS
Abonnementet kan med fordel betales via PBS. Tilmeld abonnementet via Deres pengeinstitut eller via service.jp.dk. Kontonr.: 00698253. Debitor gr.: 00549.

Oplysning om fortrydelsesret i henhold til lov om visse for-brugeraftaler
Ved køb af abonnement ved telefonisk henvendelse og ved salg uden for Jyllands-Posten har abonnenten 14 dages fortrydelsesret. Vil abonnenten bruge fortrydelsesretten, skal abonnenten give Jyllands-Posten underretning herom senest 14 dage efter det seneste af følgende tidspunkter: 1. leveringsdag eller den dag abonnenten modtog oplysning om fortrydelsesret. Gives underretningen pr. brev, er det tilstrækkeligt, at abonnenten sender brevet inden fristens udløb.
Underretning om, at fortrydelsesretten gøres gældende, gives til Jyllands-Posten A/S, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, att.: Kundeservice